 |
|
|
|
|
Souvenirens historie og funktion
De er hadet og elsket. Stort set alle mennesker har et forhold til dem. Netop af samme grund er Souvenirmuseet Souvenariet ved Tranekær Slot på Langeland et velbesøgt, lille museum, som fejrede 10 års jubilæum i 2011.
Historisk rækker ”souvenirs” tilbage til tidernes morgen, hvor mennesket har sat en ære i at kunne fremvise hjembragte trofæer i forbindelse med f.eks. stridigheder. En egentlig ”masseproduktion” af souvenirs dukker op i middelalderen, hvor pilgrimme rejste rundt for at besøge hellige steder, og i den forbindelse købte religiøse figurer – f.eks. Fatima eller Maria med barnet som bevis på, de havde besøgt de pågældende helligdomme.
I 1700-tallet begynder adelen at hjembringe kuriositeter fra forskellige steder i verden. Man skal dog op midt i 1800-tallet, før der kommer navn på souveniren. Et godt eksempel er grevinde Danners souvenirs, som i dag opbevares på Nationalmuseet. Her kan man bl.a. se et pennesæt fra Venedig dateret 1857.
Også H.C. Andersen samlede på souvenirs fra udlandet, men vi skal frem til begyndelsen af 1890-erne, før der opstår en håndværksmæssig produktion af souvenirs i større omfang i Danmark. Det foregår på Silkeborgegnen, naturligvis med Himmelbjerget som det attraktive udflugtsmål. På grund af netop den tids udprægede nationalfølelse, var en udflugt til ”bjergets” top med tårnet, som var rejst til minde om grundlovens giver, Fr. VII, yderst populær. Men det er først ved charterrejsernes opblomstring omkring 1950, at der virkelig bliver sat skub i fremstillingen af souvenirs i hele Europa. I dag er der færre souvenirs med stednavn fra Danmark. I udlandet fremstilles de stadig i stor stil, men egentlige souvenirs bliver i dag i højere grad erstattet af brugskunst eller noget, som kan konsumeres.
Souveniren er et minde og har en historie at fortælle. De er i regelen naive er forbundet med følelser. Men der har også været status i dem f.eks. i 50´erne og 60´erne, hvor de blev stillet på Amagerhylden eller blev sat som mærkater i bilens bagrude. Den er stort set forsvundet efterhånden som alle har været alle steder i verden. Desuden er det interessant at se, hvilket image de forskellige lande ønsker at sælge gennem souveniren? Der er tydelig forskel på souvenirs fremstillet i det kølige norden og det flamboyante syden. På den måde viser de også noget om folkesjælen i forskellige lande.
De er hadet og elsket. Stort set alle mennesker har et forhold til dem. Netop af samme grund er Souvenirmuseet Souvenariet ved Tranekær Slot på Langeland et velbesøgt, lille museum, som fejrede 10 års jubilæum i 2011.
Historisk rækker ”souvenirs” tilbage til tidernes morgen, hvor mennesket har sat en ære i at kunne fremvise hjembragte trofæer i forbindelse med f.eks. stridigheder. En egentlig ”masseproduktion” af souvenirs dukker op i middelalderen, hvor pilgrimme rejste rundt for at besøge hellige steder, og i den forbindelse købte religiøse figurer – f.eks. Fatima eller Maria med barnet som bevis på, de havde besøgt de pågældende helligdomme.
I 1700-tallet begynder adelen at hjembringe kuriositeter fra forskellige steder i verden. Man skal dog op midt i 1800-tallet, før der kommer navn på souveniren. Et godt eksempel er grevinde Danners souvenirs, som i dag opbevares på Nationalmuseet. Her kan man bl.a. se et pennesæt fra Venedig dateret 1857.
Også H.C. Andersen samlede på souvenirs fra udlandet, men vi skal frem til begyndelsen af 1890-erne, før der opstår en håndværksmæssig produktion af souvenirs i større omfang i Danmark. Det foregår på Silkeborgegnen, naturligvis med Himmelbjerget som det attraktive udflugtsmål. På grund af netop den tids udprægede nationalfølelse, var en udflugt til ”bjergets” top med tårnet, som var rejst til minde om grundlovens giver, Fr. VII, yderst populær. Men det er først ved charterrejsernes opblomstring omkring 1950, at der virkelig bliver sat skub i fremstillingen af souvenirs i hele Europa. I dag er der færre souvenirs med stednavn fra Danmark. I udlandet fremstilles de stadig i stor stil, men egentlige souvenirs bliver i dag i højere grad erstattet af brugskunst eller noget, som kan konsumeres.
Souveniren er et minde og har en historie at fortælle. De er i regelen naive er forbundet med følelser. Men der har også været status i dem f.eks. i 50´erne og 60´erne, hvor de blev stillet på Amagerhylden eller blev sat som mærkater i bilens bagrude. Den er stort set forsvundet efterhånden som alle har været alle steder i verden. Desuden er det interessant at se, hvilket image de forskellige lande ønsker at sælge gennem souveniren? Der er tydelig forskel på souvenirs fremstillet i det kølige norden og det flamboyante syden. På den måde viser de også noget om folkesjælen i forskellige lande.
 |